Hvad siger vores kunder

Frederik, 49 år, Kalvehave

Jeg er en af dem, som gik totalt i gulvet med finanskrisen og måtte lukke min virksomhed med stor gæld. Der var absolut ingen hjælp at hente i bankerne, på trods af, at vi havde en stor friværdi i huset.

Heldigvis hankede en ven op i mig og vi fandt Boligkredit, som gjorde det, som bankerne allerede skulle have gjort: De vurderede min økonomi fuldstændig objektivt og gav os hurtigt et stort lån i friværdien til at afvikle bankgælden og færdiggøre et byggeprojekt.
Det endte altså, gudskelov, alt sammen meget fint og jeg kan varmt anbefale Boligkredit, selv om renterne er højere end på realkreditlån.

Nu er Pia og jeg endelig kommet videre og vi har lige solgt vores bolig og købt en ny stor bolig i Kalvehave. Kontant.


Chris, 24 år, Aabenraa

Det har været virkelig svært for mig og kæresten at finde et godt sted at bo til leje, for vi har tre hunde, der kræver godt med plads. Så vi satte os ned og regnede på, hvor meget vi kunne tillade os at investere i vores eget hus og samtidig leve rigtig godt.

Vi fandt et hus, der lå indenfor budgettet, men så kom Boligkredit og rådede os til at købe et dyrere! De mente nemlig, at udgifterne og arbejdet med istandsættelsen ville tage pusten fra os.

Det var et godt råd.

Det hus, som vi endte med at købe, var lige til at flytte ind i og er stort nok til, at vi kan bo her i alle livets faser, med børn, hunde og det hele. Her lever vi godt og slet ikke af pasta og ketchup. Og så er vi sluppet for at lave andet på huset, end det vi har lyst til.

Jeg synes at vi har fået en bedre behandling hos Boligkredit end i bankerne. De stemplede mig ikke, selv om jeg er ung og måske ikke ligner de fleste bankkunder, men vurderede økonomien uden fordomme.


Kenny, 32 år, Falster

Jeg har det bedst med at sidde med en sikker hånd, når der er meget på spil  – og det er der jo, når man køber hus. Derfor spurgte jeg Boligkredit, om de ville låne mig til et lille hus, inden jeg havde være ude og se det efter i sømmene.

De gennemgik økonomien og sagde ja, men huset viste det sig at være i en dårlig stand.

Det næste hus var både bedre og større, men det var osse lidt dyrere, så jeg var noget spændt. Heldigvis syntes Brian fra Boligkredit stadig at økonomien så fornuftig ud, så nu vi er flyttet ind i et dejligt, stort hus.

Jeg har lige anbefalet Boligkredit til en kammerat, der havde kig på en bolig, som blev solgt foran næsen på ham. Hvis han har et forhåndstilsagn på lånet, står han jo i en meget bedre situation, næste gang.

I det hele taget har Boligkredit leveret en hamrende god service og taler et sprog, man kan forstå. De må siges at have en hurtig behandlingstid, for der var ikke noget med at gå rundt i det uvisse, i flere måneder. Jeg tror der gik to dage fra jeg indsendte papirerne, til de havde godkendt beløbet. 


Anita, 37 år, Sakskøbing

Jeg blev skilt for fire år siden og kom ud af forholdet med en dum gæld på 200.000 kroner, som spændte ben for, at jeg kunne optage boliglån i bankerne.

Jeg lejede et hus, men var efterhånden godt træt af at lægge terrasse, lave have og renovere, uden at det ville komme mig selv til gode.

Det var en kollega, som fortalte mig om disse her firmaer, der optager pantebrevslån. Jeg var jo ny på området, så jeg surfede noget nervøs rundt på internettet. Pyha, det et ikke er en bank, man går ind i, men bare en hjemmeside! Er der en hage ved det her, som jeg ikke kan gennemskue? Hvor meget dyrere bliver det? Kan jeg regne med tallene?

Jeg ringede rigtig mange gange til Boligkredit. Først med det ene spørgsmål og så med det andet, men de var rare at snakke med og forstod, at jeg bare ville til bunds med tingene.

Der har i hele forløbet været fuldstændig klarhed over hvordan tingene skulle foregå – og det er gået nøjagtigt, som de sagde i vores første samtale.


Umar, 22 år, Hedehusene

Vi har i mange år betalt en høj husleje, for vi er en stor familie, som har brug for meget plads.

Det var lidt dumt at betale 16.000 om måneden i leje, når vi kan eje vores egen bolig for det samme beløb. Så vi gik til realkreditinstitutterne og bankerne, men ingen af dem ville lytte.

Det synes jeg ikke er fair. Vi har, måned efter måned, betalt et vildt højt beløb i husleje.

Hvorfor skulle vi blive dårligere betalere, når vi ejer vores egen bolig? Det giver ingen mening.

Brian fra Boligkredit var helt anderledes. Han hørte godt efter, hvad jeg fortalte og så gik han ellers i gang med at indhente papirer og undersøge mulighederne. Der var ingen slinger i valsen. Bum, bum, bum!

Nu er handelen faldet på plads og jeg flytter snart ind, med mine forældre og tre søstre.

Vi har fundet et fint hus, som har kort vej til skolen, indkøb og togstationen. Det er vigtigt, når man laver sådan en langsigtet investering: Med tiden vil her også bo børn, der går til skolen og gamle, som skal kunne komme omkring, uden bil. Det skal nok blive godt, det er jeg slet ikke i tvivl om.