Pantebrevslån
Flere kunder har bedt os forklare, hvorfor man bruger betegnelsen pantebrevslån og hvad det konkret betyder for deres lån, at man tinglyser et pantebrev i deres ejendom. Det gælder både når vi tilbyder pantebrevslån til huskøb eller der er tale om lån til frigivelse af midler til renovering eller evt. indfrielse af dyr gæld.
Långivers sikkerhed giver dig gode vilkår.
Med et lån fra Boligkredit A/S giver du pant i ejendommen du køber eller allerede ejer. Den sikkerhed, du giver långiver er forudsætningen for de gode vilkår, du opnår. På den måde er et pantebrev helt sammenligneligt med et lån i kreditforeningen.
Pantebrevslån kontra banklån
Til gengæld er der stor forskel på et pantebrev og et boliglån i banken. Når du låner i banken giver du banken sikkerhed i et ejerpantebrev, der tinglyses i din ejendom. Her er selve låneaftalen med alle lånevilkårene adskilt fra det tinglyste dokument. Det er i skarp modsætning til vores pantebrev, hvor alle vilkår om ydelser, løbetid og opsigelse fremgår af det tinglyste dokument.
Fast eller variabel rente
Langt de fleste banklån, herunder også boliglån er med variabel rente. Derimod er langt de fleste pantebreve med fast rente. Hvis du skal vælge mellem et banklån og et pantebrevslån er det derfor afgørende, at du sammenligner æbler med æbler, altså lånemuligheder med henholdsvis fast eller variabel rente. Ved lån med fast rente må du kontrollere, om renten ligger fast i hele løbetiden eller kun en kortere årrække.
Sikkerhed for at du kan beholde lånet
Når du nærlæser et lånedokument i banken vil du finde, at banken har adgang til at ændre vilkår og opsige lånet. Du bør ikke frygte, at banken ud i det blå opsiger dit boliglån, men nogle gange er banklån blevet opsagt, f.eks. fordi banken fik problemer. Og det vil også forekomme, at banken beder om større afdrag, f.eks. hvis værdien af huset falder. Og i lyset af dårligere sikkerhed vil banken tillige kunne hæve renten. Når du optager dit lån som et pantebrevslån har du ikke den form for risiko. Du har lånet på de tinglyste vilkår, så længe du betaler ydelserne som aftalt. Og du kan opsige og indfri lånet på vilkår, der ligger helt fast, den dag du skriver på aftalen.
hvad er et pantebrevslån
Et pantebrev er den sikkerhed en långiver har for, at få sin penge igen. I realiteten betyder det, at långiver får førsteret til din bolig, hvis du ikke overholder låneaftalen. Når långiver tager pant i huset betyder det, at lånet skal indfries senest i forbindelse salg af ejendommen. Den gode sikkerhed er forklaringen på, at du kan opnå lav rente og lang løbetid, hvor afdraget er tilpasset til din økonomi. Ved et pantebrevslån til huskøb vil renten ofte være fast, hvorved du kender ydelsen i hele lånets løbetid fra det øjeblik du optager lånet. Det giver en forudsigelig økonomi at du fra starten kender vilkårene for tilbagebetalingen. Du kan dog også få lån med en variabel rente, hvis du eller långiver ønsker dette. Økonomisk robusthed og graden af risiko, du kan påtage dig, hænger nøje sammen. Hvis ikke din økonomi kan bære en stigning i låneydelsen, som følge af stigende rente, skal du altid vælge den sikre løsning, lån med fast rente.
Finansiering af bolig
Pantebrevslån er brugt af langt de fleste danskere, når de skal finde finansiering til huskøb. Det vil sige, at også de lån du får i banken eller hos realkreditinstituttet, er baseret på et pantebrev. Et pantebrev er et juridisk dokument, hvori der står hvilke vilkår der gælder for pantebrevslånet til huskøb. Dette er vilkår som løbetid, rente og afdrag. En långiver kan ikke opsige lånet overfor dig, så længe du overholder aftalerne. Det er i modsætning til et banklån. Når du optager lån med sikkerhed i et pantebrev, opnår långiver en sikkerhed fordi pantebrevet tinglyses. Långivers sikkerhed er forklaringen på, at du kan opnå gode vilkår, når du finansierer dig boligkøb.
Hvorfor kan vi sige ja, hvis banken siger nej
Vores kunder, som får finansieret et boligkøb har fået nej i banken. Du vil måske spørge, hvordan vi kan sige ja, hvis din bank siger nej. De fleste afslag i banken handler om, at vores kunder allerede ejer en ejendom eller at de står med en gæld fra gammel tid. Eller at kunderne først om kort tid når op på en indkomst, der tilfredsstiller bankens krav. Endelig fornemmer vi, at en del af vores kunder bare ikke har den bedste relation til deres bank. Vi vælger at se på din økonomi med friske øjne. Vi er ikke lønmodtagere, vi driver vores egen virksomhed og vi lever af løsninger. Samtidig er vi klar over vores ansvar. Vi skal kun tilbyde dig lån, hvis vi mener at du har råd til stå med huset. Ring til os. Vi finder altid en løsning. Helst et lån, så du nu kan købe ejendommen. Men som minimum en god samtale om, hvilken vej vi synes du skal gå, hvis du på længere sigt skal kunne købe en ejendom. Med bankens eller vores hjælp.
Hvis du vil videre
Udfyld de fire felter – så kontakter vi dig hurtigst muligt.